Mit navn er Kenneth E. Olsen
Jeg har 17 års erfaring inden for fitness, sundhed og velvære, i det jeg har været leder i fitnessbranchen og sideløbende haft selvstændig klinik i ca. 8 år som Fysiurgisk massør, zoneterapeut og personlig træner.
Udover dette er jeg nu halvvejs igennem B:A:M Body All Mind uddannelsen som kropsterapeut.
Jeg brænder for at hjælpe andre og for at gøre en forskel med min viden inden for træning, behandling, velvære og sundhed generelt.
Derfor oplever mine klienter, at jeg forstår dem og tager udgangspunkt i netop deres virkelighed.
Min drivkraft er at hjælpe den enkelte med at finde balancen mellem det fysiske og det mentale velvære.
Min force er den personlige kontakt, hvor jeg altid møder folk i øjenhøjde.
Fysiurgisk massage og B:A:M kropsterapi
Massage kan afhjælpe spændingstilstande, muskelsmerter og spændingshovedpine.
Massage styrker desuden kroppens kredsløb og immunforsvar og giver en følelse af velvære og energi. Efter en massage vil du føle dig mere afslappet og opleve en lethed og frihed i kroppen. Mine massagebehandlinger er en blanding af fysiurgisk massage og Body All Mind kropsterapi Body All Mind behandlingen gør mange gode ting for din krop. Nogle af de smerter, der især er gode til at modvirke det er:
- Rygsmerter
- Nakkesmerter
- Skuldersmerter
- … Og mange andre smerter i muskler og led.
Det kan være, de smerter som er opstået, fordi du har følt dig presset.
Det kan være bekymringer, der begynder at vise sig i din krop.
Teknikkerne, som Body All Mind behandlingen bruger er bl.a.:
- Dybdegående massage
- Led frigørelse
- Zoneterapi
- Vejrtrækning
Behandlingen tager sit udgangspunkt i kroppen.
Mange af de ting, som påvirker os i hverdagen, sætter nemlig sine spor i kroppen. Spændinger, smerter og ubehag. En stressende periode kan betyde, at kroppen sætter et forsvarsværk op, som betyder spændinger eller smerter. Det ubehag forsvinder ikke med stresset, men bliver siddende i kroppen.
Body All Mind behandlingen fjerner spændingerne og smerterne, og du vil opleve en energi og tilpashed, du havde glemt, du kunne føle. Under behandlingen kan du både give glæder og tårer, fordi energien fra spændingerne frigives. Én ting er dog sikker – du vil føle dig som ny.
Zoneterapi
Zoneterapi består af tryk og massage af bestemte områder (zoner) på fødderne som har forbindelse med kropsområder og de indre organer. Ubalancer i vores krop kan på denne måde behandles.
Zoneterapi øger udskillelsen af affaldsstoffer ved at stimulere kroppens udrensning og udskillelse via lever, urinveje, fordøjelse, luftveje og slimhinder og kan afhjælpe og forbygge mange symptomer. Behandlingen påvirker desuden hormon-, immun- og nervesystemet.
Zoneterapi benyttes ligeledes til behandling af bevægeapparatet (muskler og led). Mange bruger zoneterapi som en forebyggende behandlingsform og til styrkelse af kroppen efter endt sygdom.
Kompi-behandling
Nogle gange har man bare brug for en kombination for at få det optimale udbytte. Når vi endelig sætter tid af til os selv, kan vi lige så godt gå “all in”. Kombinationen af to behandlinger er ofte en hurtigere vej til at nå målet, og en mere effektiv behandling. Fælles for alle kombi-behandlingerne er at du vil komme helt ned i gear og føle en afslappet fornemmelse i kroppen, fuld af ro og velvære.
Massage/Zoneterapi
Giv kærlighed til din krop og dine fødder, med en dejlig kombi af Fysiurgisk Massage og Zoneterapi. Når du er øm i kroppen, er du samtidig øm i tilsvarende zoner på dine fødder. Så det giver en lækker helheds-oplevelse at få løsnet for musklerne på kroppen og derefter at få løsnet op for fødderne. Du vil føle dig let og fri og flyvende, efter denne skønne kombi.
Zoneterapi/B:A:M Kropsterapi
I kombinationen af Zoneterapi og B:A:M kropsterapi begynder behandlingen med Zoneterapi. Ved at få løsnet fødderne og sat gang i zonerne og blodomløbet er kroppen allerede godt i gang, stress- niveauet er faldet og kroppen er klar til at respondere og tage imod.
Vores sind og følelsesliv påvirker vores fysiske krop, og vores fysiske skavanker påvirker vores psyke og mentale tilstand. Jeg behandler det hele menneske og alle får en individuel og personlig behandling i trygge omgivelser.
Jeg er stadig under uddannelse og derfor indeholder mine behandlinger endnu ikke alle teknikker. Min erfaring inden for andre kropsterapeutiske områder, gør dog, at jeg efterhånden har en del behandlinger bag mig. Du vil dermed stadig få oplevelsen af en fuld behandling til en fordelagtig “elevpris”.
Priser
Tilbud
Rabat på første behandling
Opstarts pris 500 kr. 1. behandling. (55 min) Normalpris 650 kr.
Zoneterapi
Varighed 55min. 650 kr.
Kombi behandlinger:
Zoneterapi / B:A:M – Kropsterapi
Varighed 55min. 650 kr.
85 min. 900 kr.
Zoneterapi / Fysiurgisk Massage
Varighed 55 min. 650 kr.
85 min. 900 kr.
Klippekort
3 klip af 55 min. 1800 kr.
3 klip af 85 min. 2550 kr.
Jeg er RAB-godkendt i akupunktur og zoneterapi og vil også blive det i Massage og B:A:M kropsterapi efter endt uddannelse hos B:A:M Education August 2023.