Micro needling
Vælg denne behandling hos Skin Differenz, hvis du har ar efter acne eller en ulykke, rynker eller pigmentpletter.
Microneedling også kaldet Dermapen er en behandling, hvis popularitet er øget de seneste år. Behandlingen består af små nåle, der penetrerer huden og laver små mikroskopiske huller. Ved behandlingen dannes ca. 70.000 huller I huden hvert minut.
Med andre ord, man skader huden, for at huden skal regenerere sig selv.
Dette reducerer ar og ujævnheder og udglatter linjer og rynker. En mindre del af overhuden fjernes dermed ved behandlingen, og der dannes ny overhud med færre pigmentpletter og solskader.
Kort sagt, så booster Microneedling din hud til at forny sig selv, hvorfor der opnås en smuk glød og en strålende hud og vigtigst af alt, en meget glattere og blødere hud.
Fordelen ved microneedling er, at du dagen efter, kan gå på arbejde i modsætning til behandling med andre behandlinger mod ar.
Med microneedling kan vi variere længden på nålene. Det vil sige, at vi kan behandle fra 0.5 mm helt ned til 2.5 mm i huden. Derfor er den langt mere effektiv end dermaroller.
Microneedling anvendes til følgende:
- Reduktion af ar
- Reduktion af strækmærker
- Reduktion af porer og ujævnheder
- Reduktion af linjer og rynker
- Hudopstramning og hudforyngelse
- Reduktion af pigmentpletter
Inden behandlingen
Inden behandlingen påbegyndes, vil du få påført lokalbedøvende creme. Efter en kort tid vil huden være bedøvet, hvorefter den afsprittes. Inden selve behandlingen påføres huden et stærkt virkende anti-age serum, bestående af antioxidanter, hyaluronsyre og vækstfaktorer.
Herefter kører de mekaniske nåle gennem huden, med millioner af små huller. Man vil oftest opleve små blødninger fra huden, og huden vil blive varm og rød.
Efter behandlingen
Efter behandlingen med microneedling kan du se lidt rød ud, så du får derfor en lækker beroligende maske på og til slut en afsluttende creme. Du må ikke påføre egen foundation før næste dag.
Hvor ofte skal behandlingerne foregå?
Der bør gå mindst 1 måned mellem Dermapen-behandlingerne. Afkortes tiden, får du ikke fuldt udbytte af behandlingen. Derfor anbefaler vi, at du er tålmodig og ikke presser forløbet igennem. Der er intet loft på antallet af behandlinger – og du vil opleve, at resultatet bedres efter hver behandling.
Hvorfor vælge microneedling/dermapen behandling?
1. Naturligt og yngre look
2. Behandling af aldersforandringer og ar
3. Kort helingsperiode
4. Permanente resultater
5. Kan kombineres med andre behandlinger
Vi anbefaler et forløb på minimum 3-6 behandlinger.